Herre og tjener

Lev Tolstoj (1828-1910) er en af verdenslitteraturens store russiske forfattere. Hans to hovedværker Krig og fred og Anna Karenina hører begge til litteraturhistoriens uundgåelige klassikere. Forfatterskabet omfatter herudover en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Herre og tjener regnes for en af hans ypperste fortællinger og indeholder essensen af hans livsfilosofi.

Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild. Men Vasili drives videre af sin grådighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsætte. Det ender fatalt, men konfrontationen med døden får den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn på det væsentlige i livet.

”Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfæren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mænd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og død forplanter sig til læseren. I dette vinterlige øde sætter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortælling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen på den smukkeste måde.” – Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten

”Og vil man helt forstå den typiske sjælelige udvikling, den stærkeste indre oplevelse i de Tolstójske fortællinger – den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse – så skal man læse den enkle, gribende fortælling Herre og tjener. Læseren af denne mesterlige fortælling vil her finde kvintessensen af Tolstójs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrængt i en nøddeskal.” – Ejnar Thomassen